Globale kontorer Karrierer

Ledelsesassessment

Hvad er ledelsesassessment?

Ledelse er afgørende for en organisations succes. Derfor er grundige ledelsesassessments afgørende for at hjælpe med at identificere de bedst egnede personer til lederroller og til at støtte op om deres løbende udvikling. Udvælgelse og udvikling af de bedste ledere hjælper med til at skabe fremdrift i organisationen, forbedre effektiviteten, afbalancere indsatsen samt engagere medarbejderne.

Et ledelsesassessment er en objektiv proces, der måler en persons (1) talenter og styrker samt (2) begrænsninger og udviklingsmuligheder i forhold til stillingens krav. Målingsprocessen kan omfatte et enkelt assessment (f.eks. en personlighedstest eller 360-graders undersøgelse) eller et arsenal af forskellige assessments, og det kan bruges til en række formål, herunder rekruttering/udvælgelse, udvikling (af præstation eller potentiale), omstrukturering og successionsplanlægning.

Processen begynder typisk med at identificere de kernekompetencer og egenskaber, der bedst forudsiger vellykket ledelse i en organisation gennem en jobanalyse, gennemgang af en kompetencemodel, udfyldelse af et personlighedsspørgeskema og/eller brug af øvelser, der simulerer aspekter af jobbet eller stillingen (f.eks., præsentationer af forretningsanalyse, mødesimulationer med kolleger, direkte underordnede eller kunder). Assessmentprocessen er derefter designet til at afspejle og måle de særlige kompetencer og/eller egenskaber, der er tættest forbundet med succes. Den indsigt, der opnås ved at gennemgå lederrollen i kontekst, hjælper organisationer (såvel som deres ledere) til at forstå, hvad det kræver at opnå succes, hvordan man bedst forbereder næste generation af ledere, og hvordan man forbedrer præstation – både i lederteamet og organisationen.

Hvorfor er det vigtigt at vurdere ledere, og hvad er fordelene ved at bruge ledelsesassessments?

Det er afgørende for en organisations succes at vælge den bedste leder til en stilling. Omvendt at vælge de forkerte ledere kan ende med at blive meget dyrt. Derfor kan en objektiv og grundig proces for ledelsesassessments hjælpe med til at sikre, at de bedst egnede udvælges til vigtige lederroller, hvilket i sidste ende fører til forbedret præstation, engagerede medarbejdere og øget rentabilitet (eller effekt).

En god proces for ledelsesassessment kan føre til en række fordele for både organisationen og de personer, der deltager i processen. Effektive ledere hjælper f.eks. med at styrke moralen, skabe resultater, navigere i forandringer, engagere medarbejdere, udleve missionen, øge produktiviteten og realisere visionen. En effektiv ledelsesassessment kan hjælpe organisationen med at få et overblik over, hvilken type lederevner og udviklingsområder ledere har, og identificere muligheder for yderligere uddannelse. For den enkelte leder kan deltagelse i en ledelsesassessment hjælpe med at øge ens selvbevidsthed, hvilket igen hjælper med at identificere centrale udviklingsbehov (og måske blinde vinkler), guide meningsfulde adfærdsændringer og forbedre ens præstation. I forbindelse med rekruttering giver en grundig assessmentproces desuden den enkelte en værdifuld indsigt i stillingen og organisationen samt tiltro til sin evne til at få succes i stillingen.

Derudover er det vigtigt, at når der er flere ansøgere til en lederstilling, giver en grundig assessmentproces en konsekvent og fair tilgang, og den indikerer også organisationens forventninger til lederen. Ikke alene hjælper en grundig assessmentproces med at forudsige chancen for ledelsessucces, men den kan også hjælpe med at kommunikere ledelsesforventninger til de personer, der vurderes. Særligt når assessmentprocessen bruges til udvikling, får deltagerne feedback om, hvad der måles, hvordan de har klaret sig, og hvordan de kan udvikle sig.

Hvad er forskellen mellem lederassessment og toplederassessment?

Lederassessment og toplederassessment refererer begge til en proces, der bruges til at måle en persons egnethed til en lederrolle. Ledelsesassessment er det bredeste begreb og kan bruges til at henvise til en bred vifte af stillinger fra talentprogrammer til seniorlederstillinger. Toplederassessment refererer kun til stillinger i den øverste ledelse.

talogy-talent-management-transparent-placeholder-image
Decoration

Er der forskellige niveauer af ledelsesassessments?

Ledelsesassessments kan udføres på en lang række forskellige ledelsesniveauer, f.eks. superviser-, mellemleder- og direktionsniveau. Når man designer en assessmentproces, er det vigtigt at sikre, at assessmentprocessen er designet, så den passer til ledelsesniveauet. Man skal sikre, at der er tilstrækkelig udfordring for dem, der gennemgår assessmentprocessen, men også at den ikke er på et niveau, der overstiger de påkrævede evner på det pågældende ledelsesniveau. Hvis der udføres en grundig jobanalyse ved udformningen af ledelsesassessments, kan det være med til at sikre, at man måler de rette aspekter til den pågældende stilling med det rette niveau af ledelsesforventninger.

talogy-talent-management-transparent-placeholder-image
Decoration

Kan ledelsesassessments foretages virtuelt?

Ja, ved at bruge teknologi er det muligt at foretage ledelsesassessments virtuelt. Mange personlighedstest kan udfyldes online, og samtaler kan udføres via virtuelle mødeplatforme. Der findes også assessmentplatforme, som gør det muligt for ledere at gennemføre en række simulationsøvelser virtuelt, f.eks. rollespilsøvelser og virksomhedsanalyseøvelser, i stedet for ved personligt fremmøde.

Det kan være meget nyttigt for globale virksomheder at foretage assessments virtuelt, da en række kandidater/ledere kan vurderes samtidig uanset deres placering. Det giver også en realistisk oplevelse for dem, der skal arbejde virtuelt, og giver mulighed for at bringe mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde sammen.

talogy-talent-management-transparent-placeholder-image
Decoration

Hvad sker der efter en ledelsesassessment?

Hvad der sker efter en ledelsesassessment varierer afhængigt af formålet med den. Hvis formålet f.eks. er udvælgelse, kan den bedste kandidat blive udpeget til stillingen. Hvis den blev foretaget som en del af et potentialeassessment, kan de deltagere, der består, blive inviteret til at deltage i et talentprogram for personer med stort potentiale. Sidst, men ikke mindst, hvis formålet er at understøtte udvikling, kan hver deltager tilmeldes et lederudviklingsprogram og/eller få tildelt tid med en coach. I alle tilfælde er det god praksis at give deltagerne, der har gennemgået en ledelsesassessmentproces, feedback efter deres assessment. Det giver deltagerne mulighed for at reflektere over processen, identificere deres styrker og udviklingsområder og overveje, hvordan de kan bruge denne information til at udvikle sig yderligere som ledere.

I de fleste tilfælde laves der en skriftlig ledelsesassessmentrapport efter assessmentprocessen. Den giver et resumé af den enkeltes assessmentpræstation, hvilket hjælper organisationen med at træffe ledelsesbeslutninger, og den hjælper deltageren med at reflektere over sine styrker og udviklingsområder som leder.

talogy-talent-management-transparent-placeholder-image
Decoration

Lad os tale om, hvordan Talogy kan hjælpe jeres organisation med at vurdere og rekruttere de bedste ledere

Tag kontakt