At trives gennem modgang, del 4: At lære af modgang

Skrevet af Dr. Jo Maddocks, Overpsykolog

I denne serie på i alt fire blogs har jeg skitseret de fire stadier af, hvordan vi reagerer, tilpasser os og til sidst kommer os over modgang. Det fjerde og sidste trin i denne proces kaldes Trivsel – hvordan vi lærer, vokser og bliver mere robuste efter modgang. Denne fase er forbundet med følelser som for eksempel håb, optimisme og selvtillid. Disse følelser fører til adfærd, som hjælper os med at reflektere over vores oplevelser, tænke på fremtiden og blive stærkere som et resultat deraf. Det er vigtigt at huske, at processen omkring trivsel er cyklisk; det er kun ved at lære af fortiden, at vi bliver mere robuste i fremtiden.

At overvinde modgang hjælper os ofte med at værdsætte, hvad vi kan tage for givet – vores helbred, familie, venskaber, beskæftigelse og det at være en del af et samfund, hvor vores primære fysiske behov for mad, husly, vand og sundhedspleje stort set er opfyldt. For mange mennesker har pandemien truet de fleste af vores grundlæggende menneskelige behov. Ligesom en plante har behov for sollys, vand og næring, har mennesker også følelsesmæssige behov. Social isolation, dårligt helbred, økonomiske vanskeligheder, usikkerhed omkring arbejdet og bekymring for familiemedlemmer fremhæver alle følelser af sårbarhed. 

Pandemien har vist, hvor sårbare vi faktisk er som generation. Noget vi indtil nu, i hvert fald i rigere lande, stort set har været beskyttet imod. Forbrugerisme, materialisme og vestlige værdier kan være en distraktion fra virkeligheden af vores prekære position her på planeten. Globale katastrofer er sjældne, men de kan stimulere en forandring i samfundet og hos den kollektive tankegang. I betragtning af den globale bekymring for klimaet er dette måske et tidspunkt til at kunne reflektere over, hvordan vi opfatter os selv og vores fremtid på den planet, som vi bor på. 

Individuelt set er det en mulighed for at reflektere og lære af vores personlige erfaring. Mennesker er meget gode til at kunne tilpasse sig kriser, men vi er også gode til at komme videre fra de ubehagelige virkeligheder. Det var kun et par uger siden, at vi alle var opslugt af andre radikale begivenheder som eksempelvis oversvømmelser i Storbritannien, brande i Australien, handelskrige mellem USA og Kina, spændinger i Iran og Nordkorea, migration på tværs af Europa, og tør jeg overhovedet nævne Brexit! Men, medmindre disse begivenheder påvirkede os personligt, er det usandsynligt, at mange af os faktisk tog sig tid til at reflektere over dem. Den virkelige udfordring ved at lære af modgang er, hvordan man bremser og reflekterer, før vores opmærksomhed henledes på det næste, store nyhedsværdige drama. Nedenfor findes et par forslag: 

• Lær af de tidligere erfaringer: Der er en fristelse, når man reflekterer over tidligere begivenheder, til at være selvkritisk, fokusere på fejl og tænke på det, som vi “burde” have gjort. Alt for ofte tager vi vores styrker for givet og undlader at anerkende det, som vi har lært og opnået. Vi kan antage, at det, som vi finder nemt, også er tilfældet for de fleste andre. Men det er ikke tilfældet, for folk er forskellige. Tænk tilbage på andre udfordringer, som du har overvundet i dit liv (dårligt helbred, vanskelige forhold, sorg, arbejdsløshed). Reflektér over en af disse begivenheder: 
• Hvordan reagerede du på denne krise i første omgang? Var du rolig, ked af det, vred eller måske lettet? 
• Hvordan lærte du at tilpasse dig og herefter håndtere denne krise? Måske fandt du opbakning fra andre, ændrede dine forventninger eller formåede at tilpasse din adfærd. 
• Hvilke personlige styrker hjalp dig gennem krisen? Opdagede du indre niveauer af robusthed, stærkere beslutsomhed eller større fleksibilitet? 
• Hvad lærte du af denne oplevelse? På hvilke måder gjorde krisen dig stærkere? Måske har du udviklet eller forbedret din selvtillid eller lært nye færdigheder i forhold til at håndtere modgang.

• Anerkend dine egne styrker: Det er vigtigt at genkende, at et menneskeligt væsen som med alle levende ting, har de medfødte ressourcer og indre styrker, som er nødvendige for at klare livets modgang. Et træ har bark til at beskytte sig, rødder til at udvinde vand og blade til at absorbere sollys. Mennesker har sprog for kommunikation og empati til at forbinde sig med andre, intelligens til at løse problemer, bevidsthed om at træffe valg, fantasi til at udarbejde en plan for fremtiden og indsigt til at lære af fortiden. Humlen er at lære at udnytte vores indre ressourcer. Dette kommer fra at have udviklet visdom, som kommer fra at reflektere og lære af tidligere erfaringer.  

• Integrér din læring: At træde tilbage og kunne anlægge et bredere perspektiv på os selv, vores forhold og hvordan vi ønsker at leve vores liv kan føles ubehageligt, men det er afgørende for langsigtet sundhed og velvære. Her findes nogle bredere livsspørgsmål at reflektere over: 
• Hvad er den fremtid, som du ønsker at skabe for dig selv? (for dit arbejde, din familie og dine relationer) 
• Hvad skal du gøre for at kunne udarbejde denne fremtid? 
• Hvis du fortsætter med at gøre det, som du gør nu, hvilken fremtid vil du så udarbejde for dig selv?  
• Hvilken arv vil du gerne efterlade/hvordan vil du gerne selv huskes?

I disse fire blogs har jeg beskrevet de i alt fire stadier af forandring og modgang. Benyt lejligheden til at overveje dit svar på pandemien og nedlukningen på hvert af de nævnte stadier.

• Overlevelse: Hvad var dit første svar? Hvordan følte, tænkte og opførte du dig rent faktisk?
• Tilpasning: Hvordan har du justeret og håndteret ændringer? 
• Gendannelse: Hvordan har du overvundet de specifikke udfordringer?  
• Trivsel: Hvad har du lært af erfaringerne?  

Vi er måske ikke i stand til at kontrollere vores omgivelser, men vi kan lære at klare os selv og blive mere robuste til at klare fremtidig modgang i livet. Naturen er et stærkt eksempel på dette og giver en nyttig metafor for de fire stadier af trivsels-cyklussen. 

Efteråret forbereder sig på at kunne overleve vinterens strabadser. 

Sommeren er en tid til at trives og vokse; når naturen selv er stærkest.