Skrevet af Dr. Jo Maddocks, Overpsykolog
Over hele kloden er vi individuelt og nationalt på forskellige stadier i forhold til, hvordan vi reagerer, håndterer og – alt sammen godt – kommer os over COVID-19-pandemien. Der findes fire stadier, som vi går igennem i håndteringen af modgang, og Talogy-cyklus for robusthed skitserer de psykologiske stadier af håndtering af forandring og modgang. I denne blog vil jeg diskutere den første i disse fire stadier (Overlevelse), med råd om, hvordan man med succes kan arbejde sig gennem denne fase i forhold til den aktuelle pandemi. Følg med i fremtidige blogs, hvor jeg vil dække hvert af de efterfølgende stadier af trivels-cyklussen.
Talogy trivsels-cyklus for robusthed
- Overlevelse : Sådan reagerer vi i første omgang på modgang
- Tilpasning : Sådan tilpasser vi os forandringer og modgang
- Gendannelse : Sådan vi kommer tilbage fra tilbageslag og modgang
- Trivsel : Sådan vokser vi og bliver mere robuste efter modgang
Hver fase kan vare i forskellige tidsperioder. Nogle gange bliver vi hængende på ét af disse stadier, hvilket gør det svært at komme videre til den næste fase. Det er vigtigt at erkende, at det er normalt og nødvendigt at gå gennem hver fase. I begyndelsen af COVID-19-krisen var der en stærk fristelse til at benægte eller ignorere de potentielle farer, og det tog et stykke tid for mange af os at nå ud af overlevelsesstadiet. Vi valgte at holde fast i de falske håb og misinformation, som passede til vores synspunkter: “Det når ikke os i Vesten”, “Det er bare almindelig forkølelse”, “Det rammer kun ældre mennesker”, “At vaske vores hænder er løsningen.” Alligevel er virkeligheden, som den er, og de fleste af os, når vi står over for modgang, vil før eller siden falde i overlevelseszonen for en periode. Hvor lang tid vi tilbringer i denne zone vil afhænge af mange faktorer, hvoraf en er vores robusthed.
Overlevelsesstadiet
Overlevelsesstadiet er karakteriseret ved følelser af frygt og angst, som kan få os til at overreagere og få det værste frem i vores adfærd. Tænk for eksempel på panikken ved at købe ind i butikker, give andre skylden for at videregive virussen og passe på os selv på bekostning af andre. Det, som er vigtigt, er, at vi ikke hænger fast i denne fase. Risikoen er, at vi overdriver problemer og gør dem til en katastrofe. Vores hjerner er skabt til at fokusere på dårlige nyheder, hvilket der ikke er mangel på i øjeblikket. Hver dag bliver vi opdateret i forhold til, hvor mange flere, som er døde af virussen. Kan du forestille dig, om det er det, som vi gjorde for alle de andre sygdomme, ulykker og dødsulykker, der stadig forekommer hver dag i alle lande over hele kloden? Hvor ville livet dog være deprimerende! Jeg bemærkede for nylig i avisen et enkelt lille afsnit, som beskriver en terrorhandling i Frankrig. For kun et par uger siden ville dette have været forsidenyheder, skabt international forargelse og været i fokus for alt vores opmærksomhed. Der, hvor vi har fokuser på vores opmærksomhed, er i høj grad vores virkelighed. For at komme videre fra overlevelsesstadiet til tilpasningsstadiet skal vi omdirigere vores opmærksomhed væk fra frygt og angst og mod mere positive og konstruktive følelser såsom accept, håb og påskønnelse.
- At have fokus på opmærksomhed: En måde at gøre dette på er ved at have fokus på vores opmærksomhed omkring positiv information og lede det væk fra negative tanker. For eksempel det at værdsætte det usædvanligt gode vejr, ikke dagligt skulle pendle til arbejde, nyde stilheden på vejene og værdsætte tid med familiemedlemmer.
- Positiv fantasi: En anden måde er at have fokus mod positive resultater i stedet for negative forventninger. Husk på, at vores hjerne naturligt kan have fokus på trusler, risici og farer. Givet et fri herredømme vil vores fantasi som standard have fokus på, hvad der kunne gå galt, hvilket får os til at føle os ængstelige og bekymrede. For at kompensere for denne naturlige tendens skal vi aktivt benytte vores fantasi til i stedet at have fokus på positive resultater og muligheder. Hvad glæder du dig for eksempel til? Hvordan kunne du gøre tingene bedre? Hvad er det bedst mulige resultat?
- Et positivt sprog: En yderligere overvejelse er vores brug af sproget. Et negativt sprog er som en smitsom sygdom på nogenlunde samme måde som den fysiske virus. Ved begyndelsen af epidemien i Storbritannien var mange af medierne i et helt vanvid af apokalyptiske proportioner. Mange af dem inden for mit fag forstærkede budskabet om, at vi alle er i krise, oplever hidtil usete niveauer af angst og har behov for psykologisk hjælp. Det er vigtigt at skelne mellem en global krise og en krise indeni os selv. Der er mange individer, hvis liv er i en ægte krise, men der er mange flere, hvis krise er selvforeviget gennem en konstant negativ bekræftelse. Vores hjerne er et organ, der matcher mønstre, og hvis vi konstant bruger sætninger som krise, katastrofe og depression til at beskrive os selv, så vil vores ubevidste hjerne bruge sin tid på at lede efter bekræftelse af disse forventninger og udarbejde en kontinuerlig, negativ spiral. Hvis vi ønsker at reducere vores angst og formå at udarbejde en mere positiv tankegang, så skal vi bruge mere positivt sprog og bekræftelser i stedet.
- En positiv tankegang: Et positivt eller “Trivsels tankegang” er det modsatte af et “Overlevelses tankegang.” Under stress skifter hjernen til den mere primitiv overlevelsestilstand – for at beskytte og bevare – selvom den bedste måde at overleve nutidens vanskeligheder på er at lede efter muligheder og være kreativ. Dette fremgår af kampen, flugten eller det at fastfryse på en given, opfattet trussel, også kaldet en “følelsesmæssig kapring.” Selvom det er gavnligt i livstruende situationer, kan denne overlevelsesreaktion have andre negative bivirkninger såsom en katastrofal reduktion i IQ, manglende evne til at kunne tænke rationelt og svækket problemløsning. Ved at vedtage og sædvanligvis praktisere en positiv tankegang om trivsel, kan folk imødegå hjernens negative standardindstilling.
I min næste blog vil jeg diskutere den anden fase af trivsels-cyklussen i forhold til pandemien og nedlukningen, og hvordan vi tilpasser os forandringer og modgang.
